Rejs med os på yoga retreat til
Eventyrlige Marokko
Wetendorf Living er i samarbejde med BLIDHED.DK utrolig glade for, at vi efter flere måneders dedikeret arbejde – endelig kan løfte sløret for en helt særlig rejse til eventyrland.
Vi har lagt både hjerte og omtanke i at finde det perfekte sted, sammensætte et inspirerende program og skabe en rejse til dig, der længes efter ro, balance og selvforkælelse, men også ønsker at opleve eventyret. Vi inviterer dig til at træde ind i Marrakech’s magiske univers – et sted fyldt med farver, dufte, varme og sanseoplevelser, der sætter sig i både krop og sjæl.
REJSEBESKRIVELSE
Dette er ikke bare en rejse – det er en oplevelse, hvor du får tid til fordybelse, hvor der er nærvær, men også masser af latter og eventyrlige oplevelser i en af verdens mest stemningsfulde byer.
Antal deltagere pr. hold
12 personer fordelt på 6 værelser – to og to – alle med eget bad og toilet.
Ønsker du enkeltværelse, kan dette tilkøbes for 3.200 kr.
På denne rejse bor du i en stor, privat villa ca. 30 minutter fra Marrakech Lufthavn. Villaen er eksklusivt reserveret til vores gruppe, så du kan nyde opholdet i rolige og private omgivelser uden andre gæster.
Villaen er indrettet i smuk, traditionel marokkansk stil med varme farver, hyggelige opholdsrum og mange små kroge, der indbyder til afslapning og gode samtaler.
Udenfor åbner sig et stort og indbydende pool område, hvor du kan nyde solen, tage en forfriskende dukkert eller blot læne dig tilbage og nyde de rolige omgivelser. Her vil vi tilbringe mange dejlige timer sammen, både til afslapning, men det er også det helt perfekte område til vores Yoga sessioner.
I villaen finder du også et traditionelt Hammam-bad, som er en helt særlig marokkansk oplevelse – og noget vi helt klart anbefaler at prøve. Vi har arrangeret muligheden for dette for dem, der har lyst. Derudover er 1 times massage inkluderet i prisen på rejsen.
Villaen byder også på blandt andet et mindre fitnesslokale, billardbord og tennisbane.
Alle værelser er udstyret med aircondition, så du altid kan trække dig tilbage og nyde komforten.
Villaen ligger ca. 25 minutters kørsel fra Marrakech, omgivet af fred og ro, hvor du kan lade op og nyde fuglesangen. Samtidig er byens pulserende liv, farver og markeder aldrig længere væk end en kort køretur.
Hvis du skal med os på tur, håber vi, at du er klar på oplevelser, du måske ikke ville få på egen hånd. Samtidig skal du også være klar til at komme helt ned i gear, få dig én på opleveren – og ikke mindst få trænet grinemusklerne.
Flybilletter booker du selv
Der er direkte fly fra København på nogle af de nævnte datoer, men du kan også vælge forbindelser med ét skift via f.eks. KLM eller Air France, både fra Billund og København.
For gæster fra Jylland – Rejsetiden fra dit hjem til ankomsten i Marrakech, er næsten den samme, uanset om du flyver direkte fra København eller fra Billund med ét skift i Paris eller Amsterdam.
Når flyet først er booket, skal du ikke tænke på noget – alt andet er arrangeret for dig. Du kan blot læne dig tilbage og glæde dig til en oplevelse fyldt med afslapning, fællesskab, eventyrlige oplevelser og marokkansk atmosfære.
Ved ankomsten til Marrakech Lufthavn vil vores chauffør stå klar udenfor med et skilt med teksten “Chowa”. Herfra bliver du kørt direkte til villaen, hvor vi glæder os til at tage imod dig og byde dig varmt velkommen.
Rejsen gennemføres ved fuldt hold (12 deltagere).
Bekræftelse sker så snart holdet er fyldt – eller senest 1. august 2026. ved booking betales et depositum på 3500 kr. Restbetaling opkræves, når turen er endeligt bekræftet. Herefter er tilmeldingen bindende og kan ikke afmeldes.
Vi anbefaler derfor, at du bestiller flybilletter med mulighed for ændring, eller venter med at købe, indtil rejsen er bekræftet.
*
PROGRAM
DAG 1 – ANKOMST & BLID LANDING
Hvis alle er ankommet, kan vi eventuelt tage en lille gåtur til en nærliggende sø og se på området, hvor vi bor.
Kl. 18.00 – 19.00 | Meditativ yoga & guidet meditation til de ankommende
Vi lander sammen. En blid og groundende yogasession hjælper dig med at give slip på rejsen og lande i kroppen.
Vi lander sammen efter rejsen. En blid og groundende yogapraksis med rolige sanselige bevægelser og stillinger med fokus på åndedrættet som afsluttes med en guidet meditation. Alt sammen for at støtte kroppen med at give slip og finde ro, så du kan lande nærværende i både kroppen og på stedet.
Kl. 19.30 | Fælles middag i huset
Vi samles omkring et smukt dækket bord med dejlige smagsoplevelser.
Herefter velkomstmøde og hyggeligt samvær – en varm og afslappet start på vores fælles rejse.
DAG 2 – YOGA, MASSAGE & MAGISKE SOUKS
Kl. 07.45 – 09.00 | Morgenyoga & meditation
Vi vækker kroppen med styrke, åndedræt og ro, mens morgensolen langsomt fylder vores unikke opholdssted.
Vi starter dagen med en dynamisk og energigivende yogapraksis, der vækker kroppen efter nattens hvile. Gennem yogaens mere klassiske stillinger, åndedrættet og en afsluttende meditation skaber vi energi, fokus og en rolig start på dagen mens morgensolen langsomt fylder vores unikke villa.
Kl. 09.00 | Morgenmad
Formiddagen er din.
Slap af ved poolen, nyd stilheden eller forkæl dig selv med en traditionel Hammam-oplevelse eller massage – velvære for både krop og sjæl.
(Massage planlægges løbende, da ikke alle kan få behandling samme dag.)
Kl. 12.30 | Let og lækker frokost
Kl. 13.30 | Guidet tur i den gamle bydel – Souken
Vi bevæger os ind i hjertet af Marrakech – de levende og farverige souks. Her går vi på opdagelse i den gamle bydel, besøger lokale værksteder og slentrer gennem smalle gyder fyldt med duften af mynte, krydderier og eventyr.
Undervejs holder vi pause og nyder noget forfriskende (egenbetaling), mens indtrykkene får lov at synke ind.
Kl. 17.45 | Afgang mod villaen
Kl. 18.45 – 19.45 | Yin yoga & meditation
En dyb og restorativ praksis, der løsner kroppen efter dagens oplevelser.
Efter en dag fyldt med sanseindtryk fra souken samles vi til en stille yin yoga praksis med lange, blide stillinger. Kroppen får lov til at give slip, og vi afslutter praksissen med en meditation, der skaber ro i både krop og sind.
Kl. 20.00 | Fælles middag & hygge
Vi deler dagens oplevelser med hinanden. Efter en dag i souken, som kan tage pusten fra de fleste, vil du sikkert nyde et glas vin til maden ekstra meget
DAG 3 – ØRKENENS STILHED I AGAFAY
Kun en kort køretur fra vores villa åbner et dramatisk og råt ørkenlandskab sig.
Kl. 07.30 | Afgang mod Agafay-ørkenen
Kl. 08.00 – 09.15 | Morgenyoga med udsigt over ørkenen
En helt særlig oplevelse: mærk stilheden, lyset og den uendelige horisont.
En helt særlig oplevelse:
Omgivet af Agafay-ørkenens rå og smukke landskab starter dagen med yoga i det smukke lys og i den uendelige horisont med fokus på stillinger og bevægelser for hele kroppen, åndedrættet og en afsluttende meditation, som giver en helt særlig følelse af nærvær i stilheden, i det store og det åbne landskab.
Kl. 09.15 | Morgenmad i ørkenen
Formiddagen i ørkenen byder på:
- Mulighed for blot at sidde og mærke roen i det smukke landskab
- Tid til refleksion og stilhed
- Afslapning i campen med kolde drikke (egen betaling)
- En stille tur på kamelryg, eller en tur på APV, med vind i håret kan arrangeres på bestilling
Kl. 12.00 | Afgang mod villaen
Kl. 12.30 | Let og lækker frokost
Eftermiddagen er fri til afslapning, massage, Hammam eller en god bog ved poolen.
Kl. 18.30 – 19.30 | Yin yoga & meditation
En rolig og blid aftenpraksis, hvor vi arbejder med dybe stillinger og stilhed i krop og sind. Kroppen inviteres til at integrere dagens oplevelser, mens nervesystemet falder helt til ro.
Kl. 20.00 | Fælles middag på restaurant i Tameslohte (egen betaling)
I dag skal vi ud af huset og have en ægte marokkansk smagsoplevelse. Vi besøger et smukt hotel i vores by, som er kendt for sin gode mad.
Marokkansk mad er en oplevelse i sig selv – her kæles for friske råvarer og varme krydderier. Og maden er ikke stærk, som mange tror.
DAG 4 – INTEGRATION, FORKÆLELSE & AFSLUTNING
Kl. 07.45 – 09.00 | Morgenyoga & meditation
Morgenens yogapraksis er både blid og styrkende. Vi bevæger kroppen igennem rolige flows, arbejder med åndedrættet og afslutter med meditation, så du kan starte dagen med klarhed og balance.
Kl. 09.00 | Morgenmad
Dagen er dedikeret til integration og selvforkælelse.
Nyd poolen, skriv i din journal, læs en bog i skyggen eller book en sidste Hammam eller massage.
Du har også mulighed for at opleve mere af Marrakech – vi hjælper gerne med at arrangere ekstra udflugter.
Kl. 12.30 | Let og lækker frokost
Eftermiddagen foregår i roligt tempo.
Kl. 18.30 – 19.30 | Afsluttende yin yoga & taknemmelighedsmeditation
På turens sidste aften samles vi til en dyb yin yoga praksis, hvor vi giver kroppen tid til at slippe spændinger, og afslutter med en guidet taknemmelighedsmeditation, der samler oplevelserne fra dagene vi har tilbragt sammen.
Kl. 20.00 | Stemningsfuld afslutningsmiddag
Sidste aften med fællesspisning. Her kan vi dele ud af vores fælles oplevelser med latter, refleksion og dejlig mad og drikke på bordet.
DAG 5 – HJEMREJSE
Tjek-ud senest kl. 10.00
For jer med sene flyafgange er der mulighed for bagageopbevaring, og resten af dagen er på egen hånd.
Vi kan anbefale en afslappende dag ved poolen eller en ekstra udflugt – mange hoteller tilbyder daypass, som vi kan hjælpe med at arrangere, ligeledes udflugter.
Transport til lufthavnen er naturligvis inkluderet. Chaufføren henter jer ved hotellet, hvor I har daypass, eller et aftalt sted i Medina’en og kører jer direkte til lufthavnen.
*
PRIS
7.900 kr. pr. person
PRISEN INKLUDERER
- Overnatning i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet
- Lufthavnstransport tur/retur
- Transport til alle udflugter
- Alle yoga sessioner
- Alle måltider i villaen (morgenmad, frokost og aftensmadog snacks)
- Drikkevarer i villaen (vand, sodavand, vin)
- Guidet tur i den gamle bydel (dag 2)
- Udflugt til Agafay (dag 3)
- Morgenmad med drikkevare til i Agafay (dag 3)
- 1 times massage
- Yogamåtte, blok og tæppe
- Hæfte, til brug som dagbog, eller blot til at nedskrive tanker og oplevelser
- Turistskat
- … og gode grin
IKKE INKLUDERET
- Fly (typisk 2.800 – 3.800 kr.)
- Mad og drikke på turen til Medina’en
- Drikkevare efter morgenmad i Agafay
- Afbestillings- og rejseforsikring
- Drikkepenge
- Aftensmad på restaurant i Tameslohte ((dag 3)
For gæster fra Jylland
Rejsetiden fra dit hjem til ankomsten i Marrakech, er næsten den samme, uanset om du flyver direkte fra København eller fra Billund, hvor man flyver med ét skift i Paris eller Amsterdam.
Rejsedatoer:
Hold 1: 29. september – 3. oktober
Hold 2: 3. oktober – 7. oktober
Hold 3: 7. oktober – 11. oktober
Ønsker du at høre mere og få programmet tilsendt, kan vi kontaktes på info@wetendorf.dk eller trine@blidhed.dk
Du kan også klikke på linket lige herunder
⬇️
Kom med, når Wetendorf Living og BLIDHED.DK inviterer dig til Marokko på en unik yogarejse, hvor du fordyber dig i yogaens ro og samtidig oplever den autentiske kultur og livsstil. Dagene er nøje tilrettelagt med tid til både yogapraksis, afslapning og inspirerende oplevelser. Vi sørger for overnatning, lækker forplejning og mindeværdige øjeblikke i smukke omgivelser.
Hvad kan du forvente?
- Ægte marokkansk kogekunst
- Bo i en kæmpe villa omgivet af ro og fuglekvidder
- Yoga af høj kvalitet
- Oplev madinaen, med alt det den byder på
- Besøg historiske steder og kulturelle perler.
- Afslapning og tid til at nyde atmosfæren.
Praktisk information
- Prisen inkluderer: Hotel, forplejning, guidet ture og meget mere. For detalieret program - skriv venligst til info@wetendorf.dk
Find svar her
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan er hotellet?
Overnatning er altid i en superlækker Riad (gæstehus) i den gamle Medina og i et trygt område.
På vores Yoga rejse, bor vi lidt udenfor Marrakech, i en smuk villa, med egen kæmpe pool og højt til himlen
Hvad er inkluderet i prisen?
- Overnatning i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet
- Lufthavnstransport tur/retur
- Transport til alle udflugter
- Alle måltider i villaen/riaden (morgenmad, frokost og aftensmad)
- Drikkevarer i villaen/riaden (vand, sodavand, vin og snacks)
- Guidet udflugter
- 1 times massage (på yoga turen)
- Yogamåtte, blok og tæppe (på yoga turen)
- Hæfte, til brug som dagbog, eller blot til at nedskrive tanker og oplevelser (på yoga turen)
- Turistskat
- … og gode grin 😊
Hvilket sprog tales på turen?
Vores guider taler engelsk.
Skal man selv arrangere flybilletter?
Ja, man skal selv arrangere fly og transport til og fra lufthavnen i Danmark.
Ved ankomsten til Marrakech, er der arrangeret, at man bliver afhentet af en privat chauffør, der kører helt frem til villaen/riaden.
Påklædning
Marrakech er ret moderne og du behøver ikke gå med tørklæde osv, men jeg plejer at sige at man godt kan tage hensyn til en anden kultur og lad derfor miniskørten blive hjemme.
Vaccination
Som i de fleste andre lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Tal evt. med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin.
Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.
⭐⭐⭐⭐⭐
Har netop været på den skønneste tur i Marrakech med Diana/wetendorf. En 5 stjernet oplevelse fra start til slut og en virkelig tryg og oplevelsesrig måde at rejse til Marrakech på. Kan varmt anbefales.
Winnie Berg
⭐⭐⭐⭐⭐
Jeg har rejst på mange forskellige måder, men denne tur, planlagt af Wetendorf Living, er uden tvivl en af de mest vellykkede rejser, jeg nogensinde har været på. Sammen med min 19-årige datter fik vi det perfekte møde med Marokko
Anja Bøhnke
⭐⭐⭐⭐⭐
Har været på en fuldstændig fantastisk tur med Wetendorf Travel til Marrakech. Diana og Mohamed udgør et perfekt makkerpar, som med deres åbenhed og kærlighed til Marokko gør oplevelsen enestående og autentisk. Man føler sig i meget trygge hænder.
Britta Overgaard Bjerre


